Køleskabe den rigtige temperatur. Find den rigtige køleskabs temperatur

Køleskabe - den rigtige temperatur

I alle danske hjem findes der i dag mindst et køleskab. Et køleskab kan have konsekvenser på holdbarheden af dine fødevarer, hvis ikke temperaturen står rigtigt.

Temperaturen i et køleskab er anbefalet til at være mellem 3-5 grader. Denne anbefaling er dog lidt lavere normalt, men flere køleskabe er lidt upræcise, og du kan derfor risikere, at køleskabet bliver for varmt, hvis temperaturen f.eks. er indstillet til 5 grader.

Hvis ikke temperaturen ligger på den anbefalende, kan det få konsekvenser på holdbarheden af dine fødevarer. For at være sikker på at køleskabet har den rigtige temperatur, kan du stille et termometer ind i køleskabet i et døgn, hvorefter temperaturen på termometeret skulle vise den præcise temperatur. Du skal altid sørge for, at temperaturen ikke kommer under 0 grader, da det ikke er alle mad- og fødevarer, som kan holde til at blive opbevaret ved så lave temperaturer.

Ikke alle fødevarer kan tåle den samme temperatur, så det kan derfor være en god idé at udnytte de temperaturforskelle, der er i et køleskab. Et køleskab er typisk koldest i den nederste og bagerste del af køleskabet, og det er varmest øverst samt længst ude mod køleskabsdøren.

Gode råd til brug af køleskabe

Da køleskabet er en vigtig del i de danske hjem, er det vigtigt at være opmærksom på, hvor man sætter sit køleskab. Det anbefales ikke, at køleskabet står i direkte sollys eller i tæt på varme genstande. Herudover er det ikke anbefalende at have køleskabet stående i et rum, der er køligere end 18 grader. Grunden hertil er, at et køleskab ikke kan fungere optimalt, hvis det står i rum med lavere temperaturer.

Ligesom mange andre hårde hvidevarer, så afgiver et køleskab også en del varme. Derfor skal du sørge for, at køleskabet kan komme af med varmen. Hvis du har et indbygget køleskab, er det altid en god idé at læse køleskabets brugsanvisning godt igennem, så du ved, hvad der er bedst for netop dit køleskab.

I køleskabsdøren sidder en gummiliste, som altid skal slutte tæt. Hvis ikke listen slutter tæt, vil dit elforbrug højest sandsynlig begynde at stige, og der kan komme temperaturudsving i køleskabet, som kan få konsekvenser på holdbarheden af dine fødevarer. For at teste om listen slutter helt tæt, kan du sætte en strimmel af papir i døren, mens køleskabet er lukket. Bliver strimlen siddende, kan du være sikker på, at køleskabsdøren slutter helt tæt.

Det er altid en god idé at købe et køleskab, som passer i størrelsen til din familie. En tommelfingerregel siger, at hvis der kun er en person i husstanden, så kan du nøjes med et køleskab på 100 liter. For hver ekstra person, der er i husstanden, skal der påregnes 50 liter ekstra. Det betyder med andre ord, at en familie på 4 personer, skal have et køleskab på minimum 250 liter. Hvis du har et for stort køleskab, så bruger det mere energi, end der er nødvendigt, og din elregning vil derfor stige.